søndag den 19. oktober 2008
Ting 23: rejsen fuldendt - rejsen lige begyndt
Det bedste ved 23ting er stadigvæk at gøre det som et fællesprojekt, hvor jeg lærer nye ting sammen med mine kollegaer: Anni, Lene, Jane, Lars, kristoffer, Susanne osv. Fællesskabet er motivationen.
Det "værste" ved 23ting er de enormt mange muligheder, som web 2.0 åbner op for, som bibliotekerne kan genbruge/udvikle i forhold til deres digitale services og som kræver nøje overvejelser og viden om brugernes behov for at bruges bedst muligt. Og er vi klædt på til det?
Brugen af de forskellige nettjenester til at løse opgaverne i 23ting er kun som små spadestik ind i de ufattelige mange muligheder, som tjensterne rummer. Og der er ingen vej udenom for alle os, der arbejder med informationsformidling. Vi må (og er i gang med) at uddanne os indenfor de digitale nettjenester. 23ting er kun begyndelsen.
Ting 22: Odeo is dead
Der findes alternativer som f.eks. polderbits.com og Podbean.com til at løse opgaven - som en musikbibliotekar i Århus har foreslået mig. Har vist lidt brug for hjælp her. Læs mere senere.
Ting 21: Sig det med levende billeder
Her er f.eks. en video, der gengiver Laura Cohens manifest for den digitale bibliotekar 2.0
Og her er en af mine egne fra en rejse til Sicilien i 2005:
Ting 20: Podcasts kan ikke slides op

Det smarte og samtidig uoverskuelige er at man kan abonnere på udvalgte lydfiler f.eks. fra DRs radioprogrammer. Jeg finder bla. Mads og Monopolet i en oversigt over podcasts fra DR http://www.dr.dk/Podcast/A-G.htm
Med itunes programmet kan jeg så abonnere på radioprogrammet Mads og Monopolet som podcast - fordi lydfilen er en xmlfil. Åbner fanebladet avanceret og vælger abonner som podcast. Herinde indsætter jeg xml-filen. Og nu kan jeg så høre den på min pc - men jeg kan tilslutte min ipod og lægge lydfilerne derover og tage dem med, hvorhen jeg vil. Og lytte til dem hvornår jeg vil.
Ting 19: deledokumentprogrammer
Når man uploader et dokument til Google Docs ændrer tekst og evt. tabeller sig drastisk. En god idé er faktisk at skrive inde i programmet og oprette sine tabeller dér.
Google docs tillader publicering af dokumenter online, som f.eks. kan registreres og tagges i del.icio.us. Hermed kommer man udenom de sædvanlige distributionsveje, der er knyttet til de trykte medier. Bliver det en revolution i informationsformidling? Det er det vist allerede!
tirsdag den 16. september 2008
Ting 18: En wiki kræver grønne fingre

mandag den 1. september 2008
Ting 17: Wærktøjer til wiki
Var inde og sammenligne en række forskellige værktøjer til selv at skabe en wiki. Sørgede lige for at bookmarke oversigtssiden http://www.wikimatrix.org/ - på min side på del.ico.us. og opdagede at jeg delte siden med 8.211 andre brugereTing 16: Søg med Technorati
Hvis du vil følge med i, hvad der bliver skrevet på danske blogs, så prøv også at besøge Overskrift.dk og se, hvad du kan finde der. Siden opdaterer løbende indhold fra mere end 100.000 danske weblogs. Tag-clouds er her en vidunderlig lille overskuelig grafik.
NB: Med Explorer 7 følger en søgefunktion til Blogs (find blogs on your favorite topics) - en orange knap til værktøjslinien med et stort hvidt B i. Det er efterhånden en værdifuld funktion.
Læs mere om Technorati på informationsportalen: http://www.informationsportalen.dk/artikelarkiv/artikler/art1846.htm
Ting 15: Del med del.icio.us
Nej, hverken bibliotekarer, it-folk eller kommunikationsfolk har eneret på at lave linklister og udvikle databaser. Brugerne gør det hele selv på forskellige online bookmark-sider og deler dem med hinanden. Del.icio.us var én af de første hjemmesider, hvor man kunne gemme sine favoritsider og dele dem med andre brugere fra hele verden. For at kunne genfinde siderne opstod tagging-systemet, som går ud på at brugerne ufhængigt af hinanden tildeler siden 'tags', som bedst kan oversættes med en slags emneord. Brugerne kender altså ikke til hinandens kriterier for at vurdere siderne.Denne diciplin med tildeling af emnenord i bibliografiske databaser har tidligere været forbeholdt eksperter, der først opfandt de hierakiske systemer og klynger ef emneord i grupper, og derefter registrerede de posterne. Med tagging-systemet er det omvendt. Først registrerer brugerne posterne og tildelser dem emneord og siden kan emneordene samles i klynger og udgøre et eller andet hieraki. Og hver dag opstår der nye. I princippet er der ingen grænser for hvílke emneord, der kan tildeles. Al styring overlades - ligesom i wikipedia - til brugerne.
Kan det overhovedet lade sig gøre? Falder systemet ikke fra hinanden hvis ikke eksperten holder sammen på det hele? Og der er jo ingen konsistens i folks forskellige måder at tagge på...!
Del.icio.us er et vanvittigt spændende projekt, som allerde har fået stor indflydelse på måden at skabe databaser på i dag, hvor tempoet i den stadig stigende informationsmængde kan vælte nok så velgennemtænkte systemer. Tænk f.eks. på tag-clouds som erstatning for et emneregister eller en indholdsfortegnelse.
Jeg brugte selv del.icio.us på mine afsluttende opgaver på Biblioteksskolen. Og det er dér, jeg ser del.icio.us største force - nemlig som dele- og inspirationsside for studerende. Selve det at bruge del.icio.us betyder at brugerne automatisk gennemgår en læringsproces med at udvælge og vurdere information.
torsdag den 24. juli 2008
Ting 14: Facebook - connecting people
Facebook samler vennerne. Troede det skulle være en døgnflue for mig, da jeg oprettede en profil. Nu bruger jeg siden flere gange dagligt.Bortset fra titlen (ansigtbog?? og en uendelig mængde af unyttige applikationer) er facebook en noget smartere version af den gode gamle venindebog. Husker du roser er røde, violer er blå, jordbær er søde og du er ligeså? Facebook er til sammenligning interaktiv og den peger fremad mod liv, der skal leves (og ikke bagud mod liv, der allerede er levet), og så kan man også være venner med drengene :-). Det irske band U2 har lavet en sang, der hedder One. Hør sangen på YouTube. Pretty much my word for this interactive site. I will follow.
mandag den 21. juli 2008
Pas på hundenenene
søndag den 15. juni 2008
Temadag: Bortført af rumvæsner
Var til konference i Århus med kollega Jesper Tobias Albrechtsen for at blive klogere på fænomenet Brugerdreven innovation. "Fra rumvæsen til rumskaber" var titlen på en temadag med oplæg fra Århus Hovedbibliotek, DR, Teatret Contact og Statens Museum for Kunst. Fælles for de fire oplægsholdere var, at de har erfaringer med at inddrage unge i udviklingen af deres tilbud eller "produkter".I Århus har de med projektet Mindspot ligefrem ansat unge i alderen 15-22 år, som skal være i konstant dialog med de unge og spotte deres hurtigt skiftende behov. Det betyder, at det er de unges forslag til arrangementer og aktiviteter, der er i fokus og ikke hvad modne bibliotekarer går undt og tror, de unge vil have. Web 2.0 med tryk på deltagelse og ejerskab.
Læs mere på Mindspots hjemmeside og se Spotmobilen på de unges blog.
Læs opfølgningen på temadagen på netværket, hvor du kan se slides og deltage i debatten.
BORTFØRELSE: Temadagen sluttede af at vi blev bortført af unge fra Huset i Århus til Husets gamle lokaler, hvor vi skulle lave speed-idéudvikling på kulturtilbud til unge. Noget af det sjoveste jeg har været med til. I min gruppe fik vi bl.a. lavet hurtigruter med plads til skateboard, inliners m.v. på havnestrækning og midt på strøget. Tag den!
Ting 12: Nu med Deezer
Føler mig som hovedpersonen, Robert, (i Nick Hornbys roman High Fidelity), som har en indre trang til konstant at lave playlister. Musikformidlingssitet Deezer.com giver bl.a. muligheden for selv at sætte nogle numre sammen på en liste. Og hvor er det egentlig fedt. Det er mine numre, som jeg kan lide og som jeg har valgt ud. Individualisering? Ja, på den fede måde. For der er masser af ejerskab i den her online musikbutik. Herfra kan alting ske...pludselig er der et nummer af Sinead o'Connor jeg ikke har hørt før. Fordi andre har uploadet det. Og så kan jeg altid bladre lidt frem og tilbage i mine venners playlister. Altså når jeg får nogle.Jeg har uploadet egne mp3 filer med Gasolin, Sinead o'Connor, Anni lennox, U2, R.E.M og Simple Minds. Og dem har jeg efter en rum tid (frem og tilbage) fundet ud at tilføje min playliste og lagt ud i siden på bloggen her. Værsgo og spil.
søndag den 8. juni 2008
Ting 11: Sidst men ikke mindst last.fm
Beruset af lyd! De sociale sider med musik er en vældig stor fornøjelse. Har oprettet en playliste og lagt ud på min blog med sange fra bl.a. U2, Sinead o'Connor og Annie Lennox. Kan endnu ikke medtage sange fra R.E.M. For ca. et år siden kunne jeg ikke lave en liste med Sinead´sange. Har i dag kæmpet en indædt kamp for at forstå at jeg er nødt til at have 15 sange på min playliste før jeg kan embedde en kode og lægge ud på bloggen. Indtil da kan man nore sig med at lave kanaler med musik som U2, som o'Connor eller female artists. Og jeg er nødt til at gå tilbage, for jeg har opdaget, at jeg har glemt sange fra yndlingsgruppen: Simple Minds (Don't you forget about me).Ligesom Librarything er det en tidskrævende opgave at orientere sig og opdage alle de muligheder, der følger med siden. Men det er det værd, når man først er kommet i gang!
Ting 10: I love librarything
Librarything er bestemt for bibliotekarer og andre, der holder af bøger og indeksering. Her er det brugerne der laver alt arbejdet med at registrere, anmelde, rate, tagge, lægge forsider ind, oversætte op til 70 sprog og m.m. Hvad skal man så egentlig med en bibliotekar? Har selv oprettet en samling under den tilladte gratis grænse på 200 stk. Og ved at det er sjovt, men også tidskrævende.En af de utallige smarte services som teknikken tillader på siden er at lave relationer mellem deltagerne. Man kan se, hvem man deler bøger med. Og jeg deler nu helt op til 2 af mine yndlingsbøger med en noget mystisk bekendt under navnet K_harboe.
I 2007 var jeg så heldig at møde manden bag hjemmesiden ,Tim Spalding, ved en konference om web 2.0 0g fremtidens biblioteker på ARoS Århus Kunstmuseum, hvor Århus Hovedbibliotek var medarrangør. Her er ordet idealist langtfra dækkende for det engagement og den kreativitet, som han lagde for dagen. Hans indlæg er desværre ikke lagt ud på siden.
Tim Spalding arbejder hele tiden på at udvikle siden i forhold til nye samarbejdspartnere - også til biblioteker verden over og LibrayThing ændrer sig konstant. Bibliotek.dk er også blevet inspireret af hjemmesider med brugerskabte data og har søsat et forprojekt i marts 2008, der skal anvende brugernes egne data på den nationale service. Det bliver interessant at se det færdige resultat.
Ting 9: Flickrfan

Kan nu også lave farvematch med Flickr Color Pick og tegne skitser med Retrievr. Og uploadet eget Librarian Trading Card på Flickr. Sluttede af med at lave en widget fra Flickr på min blog, der sampler billeder fra mit album og viser det på min blog. Det er sgu da smart. I´m a huge fan of flickr.
lørdag den 7. juni 2008
Feriemode tsk tsk
Bortset fra altså når sommeren kalder, vandet lokker og kroppen bare vil indtage lækre økoretter.
lørdag den 24. maj 2008
Er I der Kolding?
Var til koncert på Godset i Kolding til Reggae aften med Ms Mukupa (veninde til afdøde nu meget berømte Natasja). Teknikken fungerede ikke, lokalet var næsten tomt. Men den lille dame med fletningerne kunne alligevel få den lille skare foran scenen til at gynge lidt med. Tough job.Billedet er fra Ms Mukupas profil på Myspace.
tirsdag den 22. april 2008
(Børne)brugerdreven innovation
Læs også manifestet for brugerdreven innovation i 'De ti bud'.
I Århus har de spurgt en række børn om hvordan de gerne vil have at biblioteket ser ud...Klik på videoen.
Ting 8: Fotoarkiv på Flickr
En guldgrube eller hvad? Har været nødt til at oprette en ny konto på Yahoo, fordi min gamle mailadresse fra aakb ikke længere er aktiv. Hmmm...hvad kan man så lære af det? Flickr er uundværlig for de visuelle og for alle der elsker at lege med billeder. Der er der mulighed for at sætte en creative common license på egne billeder. OG i avanceret søgning er der mulighed for at søge på andres billeder under "Only search within Creative Commons-licensed content"
Og vupti, så er der et hav af gratis billeder.
Ps: gemmer Google talk til vores pc´er kan tackle det.
lørdag den 5. april 2008
Ting 6: Messenger det virtuelle sendebud

Men børnene (tweens) bruger faktisk messenger i stor stil - måske mest på mobilen. Hvad forskellen på at udveksle via messenger på mobilen eller via en sms kan jeg ikke på øje på. Måske noget med økonomien. Det ville jo være fint, hvis der evt. kunne spares penge på en dyr mobilregning
lørdag den 29. marts 2008
Spilgruppen har fået en wiki
Spilgruppen har fået en wiki, hvor vi kan dele informationer og idéer med hinanden.
Formålet er at synliggøre arbejdet for at forbedre spillemiljøet for de unge på Kolding Hovedbibliotek. Her vil vi bl.a. kunne opsamle mange af de gode idéer, som gruppen har udarbejdet i det seneste år. Og ikke mindst vil vi kunne øve os i at benytte sociale teknolgier i det interne biblioteksarbejde.NB: Spillewiki er foreløbig privat og kan kun ses og redigeres af medlemmerne: Peter Bech, Gitte Hansen, Kis Michaelsen og Lotte Thomhave. Men alle interesserede på Kolding Bibliotek kan henvende sig og få adgang til at se den nye wiki. Er du interesseret i at se hvad der sker i spilgruppen? Send en mail til loth@kolding.dk eller pebe@kolding.dk.
Der findes en lang række af gratis wikiprogrammer på nettet . Se wikimatrix.org og sammenlign et udvalg. Wetpaint er en wiki som er uhyre nem at oprette og bruge, hvis man er vant til at blogge. Vil du selv oprette en wiki på wetpaint? Se wetpaint.com
onsdag den 26. marts 2008
Ting 4 og ting 5: Livet er kedeligt uden RSS

Hvordan kan man leve uden? Allright, der var engang, hvor det der smarte Google Reader Noget slet ikke eksisterede. Og jo, man kan komme til at abonnere på alt for mange feeds. Og det kan være bøvlet at finde den rigtige feed og putte ned i readeren. Men jeg synes, det er en funktion, man forbløffende hurtig bliver afhængig af. Og Perspektivet i den her ting er enormt. Forbrugerne klistrer og klipper deres egne nyheder og kan sammensætte deres helt egen nyhedsstrøm. Vi skal så lære at kunne gå ind og skifte vores nyheder ud, når de ikke længere er aktuelle eller vi har skiftet fokus.. Eller vælge tidsrøverne fra!
Ligenu er det f.eks. cool at kunne abonnere på nogle af kollegaernes indlæg fra deres blogs...
Her er et tip til, hvordan du kan få din google-reader til at dukke op på din forside:
- Du skal være inde på din Google hjemmeside
- klik på tilføj indhold
- I højre side er der en mulighed for at søge efter gadgets
- Skriv "reader" (det skal være på engelsk fandt Peter B. ud af)
- Klik på "tilføj" under ikonet for Google Reader labs
Vupti - nu kan du se alle dine feeds lige med det samme, når du går ind på din egen google hjemmeside.
torsdag den 20. marts 2008
Humor i børnehøjde
Fagkoordinatoren i Børn har fået en lys idé. Cato Thau-jensen skal illustrere seks søjler i Børn med tegninger af bl.a hunde, der letter ben. I går var han på besøg på biblioteket i Kolding og fornemmede stedet og stemningen. Og der bliver nu også overvejet andre motiver end tissetrængende dyr. Motiverne skal males på tynde plader og derefter hænges op i børnehøjde.Se flere af Cato´s tegninger via Google Billeder

søndag den 16. marts 2008
Famileforøgelse: Fiat 500 sport 1.4
Vi har fået en lille ny i familien. Hun er en italiensk lille dame, der elsker at køre rally i sin fritid og dreje skarpt omkring hjørner. Lyder navnet Bambina. Ting 3: Eget tehus med iGoogle

De vigtigste gadgets først:
lørdag den 8. marts 2008
Ting 1 og 2: Oh, at være blogger
Oh, at være blogger. Så er man da noget. Man kan skrive sin mening om alting og nå ud til et stort publikum. Og der er ingen grænser for, hvad man kan blogge om: vejret, togtiderne eller en brændende interesse. For hvor er det at blogs gør en forskel? Det er når nogen har noget på hjerte og gerne vil dele det med andre. Sidste sommer introducerede jeg idéen om blogging for min søster, der er kunstner og har en stor kunstinteresse og viden. I dag blogger hun om sine egne ting på paperbowls og skriver om den kunst, der inspirerer hende på kunstbehov. To meget væsentlige kunstformidlingsblogs, der kan være værdifuld for andre.
Ps: Internet explorer 7 har i øvrigt et finurligt søgeikon, som kan bruges til nemt og hurtigt at søge på emner på alle blogs oprettet i blogger.com over hele verden og man kan evt. søge på navne på andre bloggere. Det kan placeres ved siden af Google toolbar, men som sagt vi skal have den rigtige version af browseren. Peter Bech har lavet en vejledning til, hvordan vi selv downloader den nye udgave på kontormaskinerne. Vi får får brug for at have den version når vi skal arbejde med RSS.
søndag den 2. marts 2008
Ting O: Bibliotekar i børnehøjde

Med inspiration fra de nye web 2.0 tjenester og vores samlede viden om børn og deres dagligdag er vi på vej med nye initiativer til at bygge bro mellem det fysiske og det virtuelle bibliotek.
I DISKURSIV KONTEKST - Speciale på Kandidatuddannelsen, Danmarks Biblioteksskole, forår 2006. Af: Kent Gottschalk Hansen & Tine Rugaard Møller.

