Nej, hverken bibliotekarer, it-folk eller kommunikationsfolk har eneret på at lave linklister og udvikle databaser. Brugerne gør det hele selv på forskellige online bookmark-sider og deler dem med hinanden. Del.icio.us var én af de første hjemmesider, hvor man kunne gemme sine favoritsider og dele dem med andre brugere fra hele verden. For at kunne genfinde siderne opstod tagging-systemet, som går ud på at brugerne ufhængigt af hinanden tildeler siden 'tags', som bedst kan oversættes med en slags emneord. Brugerne kender altså ikke til hinandens kriterier for at vurdere siderne.Denne diciplin med tildeling af emnenord i bibliografiske databaser har tidligere været forbeholdt eksperter, der først opfandt de hierakiske systemer og klynger ef emneord i grupper, og derefter registrerede de posterne. Med tagging-systemet er det omvendt. Først registrerer brugerne posterne og tildelser dem emneord og siden kan emneordene samles i klynger og udgøre et eller andet hieraki. Og hver dag opstår der nye. I princippet er der ingen grænser for hvílke emneord, der kan tildeles. Al styring overlades - ligesom i wikipedia - til brugerne.
Kan det overhovedet lade sig gøre? Falder systemet ikke fra hinanden hvis ikke eksperten holder sammen på det hele? Og der er jo ingen konsistens i folks forskellige måder at tagge på...!
Del.icio.us er et vanvittigt spændende projekt, som allerde har fået stor indflydelse på måden at skabe databaser på i dag, hvor tempoet i den stadig stigende informationsmængde kan vælte nok så velgennemtænkte systemer. Tænk f.eks. på tag-clouds som erstatning for et emneregister eller en indholdsfortegnelse.
Jeg brugte selv del.icio.us på mine afsluttende opgaver på Biblioteksskolen. Og det er dér, jeg ser del.icio.us største force - nemlig som dele- og inspirationsside for studerende. Selve det at bruge del.icio.us betyder at brugerne automatisk gennemgår en læringsproces med at udvælge og vurdere information.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar